Skip to content
ARCHIVE
Archive notice. This is a historical page from the ItalianOpera archive (website online since 1995). Some formatting and links may reflect the original legacy structure.

TESTO DEL LIED

"Havet omkring Danmark"
di Laurits Christian Nielsen (1871-1930)

Havet omkring Danmark, vort moderlige hav,
blåt som vore øjne og blidt som vore drømme,
minderige strømme, som stryger mildt mod kyst,
længsel har du lagt i vort bryst!
Vi vandrer din vej, vi lyder din lov,
vi pløjer dine enge med kølens ranke plov.
Du vugger os i verden, så vide som vi vil.
Dig elsker vi, o hav, og dig vi hører til.
Havet omkring Danmark, vort moderlige hav,
gråt som vore vilkår og grønt som vore løfter,
skumbesatte kløfter, som kløver ø fra ø,
dåfuldt har du lært os at dø!
Vi vandrer din vej, vi lyder din lov,
vi pløjer dine enge med kølens ranke plov.
Du vugger os i verden, så vide som vi vil.
Dig elsker vi, o hav, og dig vi hører til.
Havet omkring Danmark, vort moderlige hav,
stridt som vore viljer og stolt som vore sejre,
brynjeklædte lejre, som larmer under strand.
Hæder skal vi høste vort land!
Vi vandrer din vej, vi lyder din lov,
vi pløjer dine enge med kølens ranke plov.
Du vugger os i verden, så vide som vi vil.
Dig elsker vi, o hav, og dig vi hører til.