TESTO DEL LIED

"Sommersang"
di Ludvig Detlaf Greve Holstein (1864-1943)

Fyldt med blomster blusser æbletræets gren.
Atter blåner himlen dyb og varm og ren.
Over markens blommer brummer
Humlebien honnigtung og ør.
Ak, så blev det sommer!
Vandrer du langs stien drømmende som før?
Blomsters blide dufte bæres vidt om vang.
Gøg fra fjerne skove kukker dagen lang,
Hør te du i dalen,
Hvor de klare kilder klinger gennem krat
Sang af nattergalen,
Lange løb af triller i den lyse nat?
Vestens brise bruser gennem korn og græs,
Slette landets bølger lover rige læs
Himlens milde byger deres gyldne grøde
Bringer fjernt og nær.
Blomsterstøvet ryger, dufter dig imøde
Over rug som drær.
Ak, så blev det sommer! smægtende påny.
Skønhedsdrømmen stiger op mod himlens sky.
Sva nehvid den svømmer
Som et dejligt smykke i det dybe blå.
Hele jorden drømmer
Om et dyb af lykke som den ej kan nå.