TESTO DEL LIED

"Næppe tør jeg tale"
di Holger Henrik Herholdt Drachmann (1846-1908)

Næppe tør jeg tale,
så vinker han brat;
kongen drømmer vågen,
men værre dog ved nat;
ville så gerne sige ham,
hvad mest jeg tænker på...
Jeg tænker på svundne dage:
det kan han ej forstå!

Jeg drømte, jeg var en due
og sattes med høg i bur,
for høgens funklende øje
jeg flygted' med skræk mod mur;
så bød han mig sikkert lejde,
hvorhen jeg blot havde lyst...
så hugged han næbbets kårde
igennem mit hvide bryst.

Våge må jeg stedse
ved dag og ved nat,
vender jeg mig fra ham,
så vågner han brat,
fatter mig i sit favnetag,
som ville jeg fra ham gå...
hans kys er glødende lue;
jeg kan dem ej forstå.