TESTO DEL LIED

"Erindringens Soe"
di Ludvig Detlaf Greve Holstein (1864-1943)

Traed stille min veninde,
jeg ved dit hjerte graeder,
naar tavse vi betraeder
erindringens bred.
Dog foeres vi bestandig
tilbage til de steder
hvor sorger og hvor glaeder
i stilhed saenkes ned.

På soeens vande hviler
den haand, som alting slukker,
og lydloest de sig lukker.
Og slumrende deri
en mystisk aabenbaring
af dunkelheden dukker,
som droemmeagtig smuk er,
i fjern melankoli!

I denne tyste verden
hvor al vor fryd og kummer
begraves og forstummer
i tusindaarig nat.
Har seersjaele skuet
og anet, hvad den rummer,
og loest af den dens slummer
og loeftet kunstens skat.

Her faerdes vore doede.
Og tavse bud de skikke,
men vi forstaar dem ikke,
fra skyggelandets kyst.
Veninde, lad os dvaele
ved soeens bred og drikke
for nogle oejeblikke
dens vemodsfulde troest.