TESTO DEL LIED

"Irmelin Rose"
di Jens Peter Jacobsen (1847-1885)

Se, der var engang en konge, mangen skat han kaldte sin
Navnet på den allerbedste vidste hver Irmelin,
Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt hvad der er dejligt.
Alle ridderhjelme spejled hendes farvers muntre pragt,
Og med alle rim og rytmer havde navnet sluttet pagt
Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt hvad der er dejligt.
Hele store bejlerflokke der til kongens gårde for,
Bejlede med ømme lader og med blomsterfagre ord
Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt hvad der er dejligt.
Men prinsessen jog dem fra sig, hjertet var så koldt som stål,
Lastede dens enes holdning vrænged ad den andens mål.
Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt hvad der er dejligt.